![]() ![]()
You must install Adobe Flash to view this content.
Flødeis med nordiske frugter & bærHos Svaneke Ismejeri producerer vi traditionel flødeis med nordiske frugter og bær. Vi bruger ingen kunstige tilsætningsstoffer af nogen art. Bornholmske jersey-køer, der græsser med udsigt til Østersøen, leverer den vigtigste af alle råvarer til vores flødeis. Og vi søder isen med honning fra Ibsker. I mejeriets iscafé kan du fra Påske til Efterårsferie smage frisklavet flødeis og sorbet. Vi producerer is hver dag, og ofte finder du en ny variant i disken. Kom til Svaneke og find din egen yndling. Sorbet, sherbeth og yoghurt-is
Prøv fx en sorbet af friske jordbær fra Østermarie, sherbet (en slags sorbet med et lille indhold af fløde/mælk) med Tjôzzebær (kyssebær/kirsebær) eller yogurth-is med ristede hasselnødder, valnødder og mandler. Brugervejledning for nye brugere
Husk at tage isen ud i god tid inden du skal servere den! Vi producerer is af naturlige råvarer, helt uden brug af kunstige tilsætningsstoffer. Det betyder at isen skal serveres varmere end du måske er vant til. Det er ikke en fejl - det har en helt naturlig forklaring, nemlig at vi laver is uden kunstig stabilisator. Og husk: Optøet is bør ikke fryses ned igen. Vi glæder os til at se dig i Ismejeriet. |