![]() ![]() Sandheden om isI Svaneke Ismejeri producerer vi is uden kunstige tilsætningsstoffer. Mange andre isproducenter tilsætter en lang række stoffer, som giver isen forskellige egenskaber. Nogle tilsættes for at spare på - eller måske helt at undgå - æg, andre for at spare på fløde, andre igen for at kunne pumpe mere luft i isen. Vi har valgt en kompromisløs tilgang til vores is - helt uden kunstige tilsætningsstoffer. Svaneke Is skal være så tæt på den ypperligste smagsoplevelse som overhovedet muligt. Det betyder, at vi bevidst og med omtanke foretager valg og fravalg for at komme så tæt på vores målsætning om en 100% naturlig smag. Naturlig farve, smag og konsistensVores påstand er, at vi har genopfundet den gode, gamle flødeis. Fløden kommer fra bornholmsk jersey-kvæg, der har et højere fedt- og proteinindhold end almindelig mælk. Sammen med sukker bruger vi honning fra Ibsker til at søde med. Det giver endnu mere rundhed i smagen og gør isen mere blød og kremet. Og fordi honning søder bedre, kan vi spare på sukkeret. Iskrystaller og holdbarhedVed at eksperimentere længe og vedholdende samt konsultere eksperter fra hele verden er det lykkedes os at producere flødeis uden at tilsætte kunstige stabilisatorer eller -emulgator-stoffer. Vi laver is som i gamle dage - på noget af det mest top-moderne produktionsudstyr, man kan tænke sig. Holdbarheden af vores is er derfor bare 6-9 måneder. Når først isen er optøet bør den ikke fryses ned igen, ellers risikerer man let at der kommer iskrystaller.
![]() |